Ankomsten

PÅ TURNE I DANMARK I FEBRUAR 2017
SE SPILLESTEDER I KALENDEREN HER PÅ HJEMMESIDEN

Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?

Shaun Tans lavmælte grafiske roman ANKOMSTEN er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem, som står usikre på tærsklen.

TEATER RIO ROSE omsætter ANKOMSTEN til en ordløs oplevelse, hvor illustrationer og akustisk musik smelter sammen i en scenograferet ramme. Bogens 449 billeder vises på film, ledsaget af nykomponeret musik, som spilles live hver aften.

Optaget i Garantiordningen og i Turnénetværket.

ANKOMSTEN blev nomineret af Weekendavisen som en af årets bedste forestillinger i sæson 2014/15, og instruktør Tove Bornhøft blev nomineret af CPH CULTURE som en af årets instruktører for ANKOMSTEN og sæsonens anden forestilling BLAH BLAH BLAH.

ANMELDELSER

”I Rio Roses musikalske iscenesættelse fyldes vi ikke af blodstænk og storpolitik, lemlæstelse og fanatisme, men lægger i stedet øre og øje til en stiliseret, næsten hviskende fortælling om at høre til”.
”Clausens usentimentale musik er meget mere end underlægning og styrker den flimrende nysgerrighed, der løber gennem Tans epos”.
Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen
Læs hele anmeldelsen her.

”Egentlig lægger forestillingen op til alle mulige diskussioner, og må være oplagt på højskoler og i de ældre klasser. For os andre er det ikke mindst ren fascination i en meget smuk og konsekvent udførelse”.
”Det er intimt, æstetisk smukt, fascinerende og anderledes.” * * * * *
Ulla Strømberg, Kulturkupeen.dk
Læs hele anmeldelsen her.

”Efter fem kvarter er varmen i den lille teatersal betydelig og publikum mættet med en intens oplevelse af noget, der selvfølgelig kan kaldes teater, selvom formen ligger uden for teatertraditionen og måske snarere minder om stumfilmens dage. Der er dog en betydelig poesi til forskel”.
”Ankomsten er en bevægende historie om savn og håb, om sammenhold og usikker ensomhed. Det ender med at blive en sjælden oplevelse for det publikum, der måske ikke engang er nået fra tegneserierne til de kunstnerisk smukke grafiske romaner af den type, Shaun Tan mestrer.” * * * *
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis
Læs hele anmeldelsen her.

ANKOMSTEN blev nomineret af Weekendavisen som en af årets forestillinger i sæson 2014/15, og instruktør Tove Bornhøft blev nomineret af CPH CULTURE som en af årets instruktører for ANKOMSTEN og sæsonens anden forestilling BLAH BLAH BLAH.

 

Forfatter og illustrator:
Shaun Tan

Akkordeon:
Francesco Calì

Flygel:
Thomas Clausen

Instruktion, scenografi:
Tove Bornhøft

Klipper og instruktør:
Jonas Wagner

Komponist:
Thomas Clausen

Lys og teknik:
Søren Kyed

Administrativ leder:
Ann-Jette Caron

Shaun Tan

Shaun Tan: forfatter og illustrator - ANKOMSTEN

Shaun Tan er forfatter og illustrator og født i Australien i 1974. Han er bedst kendt for sine illustrerede bøger, som behandler temaer som sociale, politiske og historiske personer gennem surrealistiske og drømmelignende illustrationer.

Udover at være forfatter og illustrator til ANKOMSTEN (The Arrival) fra 2006, står han bl.a. bag THE PLAYGROUND (1999), THE LOST THING (1999), THE RED TREE (2001) og TALES FROM OUTER SUBURBIAN (2008). Desuden har Shaun Tan været illustrator på adskillige udgivelser, heriblandt PIPE af James Moloney (1996), THE RABBITS af John Marsden (1998), MEMORIAL af Gary Crew (1999) samt PRETTY MONSTERS af Kelly Link (2008).

Priser:
Shaun Tan har vundet utallige priser for sit arbejde som forfatter og illustrator. Her kan bl.a. nævnes flere Western Australian Premier's Book Awards, Ditmar Awards, en Academy Award samt Peter Pan Award og Astrid Lindgren Memorial Award for den svenske oversættelse af ANKOMSTEN (2011).

Francesco Calì

Francesco Calì: Musiker i ANKOMSTEN

Født og opvokset i Italien, uddannet klassisk pianist og komponist.

Han har siden 2003 været bosat i København og har et virke som komponist, akkordionist og pianist i både klassiske og rytmiske sammenhænge.

Francesco Calì har flere udgivelser bag sig med sin egen italiensk baserede kvintet  Katania Quintet og spiller desuden med, blandt andre, Band Au Neon, Torben Westergaards Oktober, Thomas Clausen, Jacob Fischer, Pernille Bévort, Cathrine Legardh, Søren Kragh-Jacobsen, Makiko Hirabayashi og Flemming Agerskov.

Som komponist har han blandt andet skrevet for og spillet med Danmarks Radios Underholdningsorkester, komponeret en ”Hymne for Menneskerettigheder” for UN Human Rights Day (2005), vundet 3. pris ved International  Choral Composers  Competition ”Waterworks” (2003), og vundet konkurrencen Pépinières Européennes pour Jeunes Artistes (2000).

Thomas Clausen: Musiker og komponist - ANKOMSTEN

Født 1949. Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Thomas Clausen komponerer og spiller både klassisk og rytmisk musik og er en af de væsentlige musikere i europæisk jazz.

Hans første professionelle turne var med Dexter Gordon i 1969. Thomas har spillet med blandt andre: Phil Woods, Lee Konitz, Stan Getz, Chet Baker, Eddie Lockjaw Davis, Johnny Griffin, Ben Webster, Elvin Jones, Jan Gabarek, Joe Henderson, Miles Davis, Gary Burton, Dizzy Gillespie og med mange danske musikere, klassiske såvel som rytmiske i bands som: V8, Creme Fraiche, Entrance, Radioens Big Band, Thomas Clausen Trio og Thomas Clausen Brazilian Quartet - han spiller også solokoncerter.

Han har turneret i Danmark og i store dele af verden og udgivet mere end 30 CD’er i eget navn og medvirket på mange andres CD’er.

Har modtaget adskillige priser og arbejdslegater og får i dag livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

Thomas var komponist og pianist i Teater Rio Roses forestilling PIANO PIANO i 1991.

Tove Bornhøft

Tove Bornhøft: Kunstnerisk leder, instruktør og skuespiller

Født 1956.

I 1985 stiftede hun Teater Rio Rose sammen med Daniela Piccari. Hun har arbejdet enten som skuespiller, instruktør, koreograf, forfatter, scenograf eller flere af delene på Teater Rio Roses forestillinger: BOW DOWN, BAG DET BLÅ BJERG, PIANO PIANO, MOD NORD, HAIKU, SE MIG, UCCELLINI, TA’ TI TING, UGLY, BLAH BLAH BLAH, SLAGMARK # 1, SLAGMARK # 2, SLAGMARK # 3, SLAGMARK # 4, HIMMEL OG JORD , VERDENSRUMSORT PÅ HVIDTHUN HAN HØN, ANKOMSTEN, UDSPRING og OVERGANG. Tove Bornhøft har turneret med Teater Rio Rose i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, England, Skotland, Tyskland, Frankrig, Polen, Ungarn, Italien, Spanien, Kroatien, Rusland, Østrig, Japan og Canada.

Film og TV: Har medvirket i spillefilmen CARS II, HEADHUNTER, VILLADS FRA VALBY, samt tv-serierne LIVVAGTERNE og ARVINGERNE.

Tove er medinitiativtager til Scenekunstnere Uden Scene.

Priser, legater og nomineringer

  • 2013 Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
  • 2012 Arbejdslegat fra Dansk Skuespillerforbund
  • 2012 Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
  • 2008 Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
  • 2008 SLAGMARK nomineret til Reumertprisen for Årets Store, lille Forestilling
  • 2007 Præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg for instruktion af BLAH BLAH BLAH
  • 2005 HAIKU nomineret af Dansk ITI til den japanske Uchimura Pris
  • 2003 TA’ TI TING nomineret til Reumertprisen for Årets Børneteaterforestilling
  • 2000 HAIKU og SE MIG vinder af Reumertprisen for Årets Børneteaterforestilling
Jonas Wagner

Jonas Wagner: Instruktør og klipper - ANKOMSTEN

Uddannet Animationsinstruktør på Den Danske Filmskole, 1993.

Leder af instruktionslinjen på Den Danske Filmskole 2007-13. Instruktør, manuskriptforfatter, sekvensinstruktør, manuskriptforfatter osv. på en række forskellige produktioner.

Har på den ene eller anden måde været involveret i produktionerne: HVORDAN SLIPPER VI AF MED DE ANDRE, PIPUNGERNE, GRACIE’S SIN, SUNNY BEACH, KINAMAND, STRINGS, LEJLIGHEDEN, IT’S ALL ABOUT LOVE, INVIDIA, EDDERKOPPEN, HOTELLET, BESAT, NIKOLAJ OG JULIE, SEKTEN m.fl.

Jonas har desuden lavet computergenerede effekter på over 50 spillefilm, fx RIGET, DANCER IN THE DARK, NATTENS ENGEL, GLASBLÆSERENS BØRN, MIRAKEL, KLATRETØSEN (Robert), NONNEBØRN, m. fl.

Thomas Clausen: Musiker og komponist - ANKOMSTEN

Født 1949. Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Thomas Clausen komponerer og spiller både klassisk og rytmisk musik og er en af de væsentlige musikere i europæisk jazz.

Hans første professionelle turne var med Dexter Gordon i 1969. Thomas har spillet med blandt andre: Phil Woods, Lee Konitz, Stan Getz, Chet Baker, Eddie Lockjaw Davis, Johnny Griffin, Ben Webster, Elvin Jones, Jan Gabarek, Joe Henderson, Miles Davis, Gary Burton, Dizzy Gillespie og med mange danske musikere, klassiske såvel som rytmiske i bands som: V8, Creme Fraiche, Entrance, Radioens Big Band, Thomas Clausen Trio og Thomas Clausen Brazilian Quartet - han spiller også solokoncerter.

Han har turneret i Danmark og i store dele af verden og udgivet mere end 30 CD’er i eget navn og medvirket på mange andres CD’er.

Har modtaget adskillige priser og arbejdslegater og får i dag livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

Thomas var komponist og pianist i Teater Rio Roses forestilling PIANO PIANO i 1991.

Ann-Jette Caron

Ann-Jette Caron: Administrativ leder

Født 1968. BA i fransk sprog og kultur, suppleret med 1 års kønsstudier.

Har arbejdet i kultur- og kommunikationsbranchen siden 1998, og med teater siden 2007. Har i teaterbranchen varetaget opgaver som producent, produktionsleder, turnésælger, turnékoordinator, PR-ansvarlig og fundraiser, særligt på Helsingør Teater, PASSAGE-festival, og hos CoreAct.

Ansat som administrativ leder af Teater Rio Rose i august 2015.

Spidskompetencer: blækspruttearbejde, administration, salg og PR.

Ankomsten
Ankomsten Ankomsten Ankomsten Ankomsten Ankomsten Ankomsten

Tegner: Shaun Tan
Foto: Robin Skjoldborg

Ankomsten Materialet henvender sig til 8 - 10. klasse i folkeskolen og alle klasser på ungdomsuddannelser. Det kan bruges i fagene dansk, samfundsfag, historie og kreative fag.